Mørk øl til BBQ

Når vi snakker øl til kraftig BBQ,  som både er sødt, røget, krydret, fedt, syrligt ... you name it, SÅ kræver det sin øl. Jeg har prøvet mange forskellige, men min favorit er altså Samuel Smith's Oatmeal stout, eller den super dejlige imperial stout.

De går utroligt godt i spænd med de smags nuancer, der bare vælder frem fra de mange krydderier. 

  • SPARERIBS – STICKY og ualmindeligt velsmagende

    INDGREDIENSER
    Bryst ben (Go’e ben).
    2 stængler bladselleri
    2 gulerødder
    1 pastinak
    2 løg
    2 fed hvidløg
    1 teskefuld fennikelfrø
    1 teskefuld korianderfrø
    2 gode kraftige mørke øl.

    BBQ souce.
    3 Dl Ketchup
    2 Dl Vand
    3 Tsk Worchester sauce
    1 Dåse hakkede tomater
    1,5 Dl Æble eddike
    1,5 Dl Mørk Sirup
    4 Spsk mørk Farin
    1 Dl Canadisk Ahorn Sirup
    3 Spsk Honning
    2 Tsk salt
    1 Tsk sort peber
    1 Tsk Spidskommen
    1 Tsk Løgpulver
    3 Tsk Hvidløgspulver
    2 Tsk Sennepspulver
    5 Tsk sød Chillipulver /chilliflager
    10 Spsk Æblemos
    1 Dl Jack Daniels whiskie

    Det lyder måske af meget men det kan nemt holde sig i køleskab.

    Sådan gør du
    Det er jo faktisk så nemt. Først skal din spareribs braisere, siden skal de stege i ovnen. Har du ikke en stegeso, kan du også sagtens bruge en Römertopf eller sågar en bradepande med tætsluttende sølvpapir på toppen.

    Del eventuelt dine ben. Mine var hele, så de blev delt i tre stykker. Skær gulerødder, pastinak, blegselleri, hvidløg og løg i grove stykker. Kom dem i stegesoen sammen med svinet. Hæld øl over og top op med vand til det dækker. Hvis du har lidt hønsebouillon, så brug det. Kom fennikelfrø og korianderfrø ved. Luk til og kom i ovnen ved 180 grader i 1,5-2 timer.

    Nu skal de videre i systemet. Op af stegesoen med benene. I mellemtiden skulle du gerne have fundet tiden til at røre ingredienserne til din barbequesauce sammen. Det synes måske af meget, men der går også en del til dette.

    Husk at smide benene på et stykke bagepapir, ellers bliver du rigtigt træt af det når din bradepande skal rengøres.Pensel dine ribs med cirka halvdelen af marinaden. Husk de skal have på begge sider. I ovnen igen ved cirka 150 grader.
    Efter cirka en time skal dine ribs have endnu en gang med marinaden. De skal nu have det sidste tur nu i ovnen. Giv dem cirka en halv time. Hold lidt øje med dem, de skal nemlig heller ikke tørre ud.

    BBQ sauce

    Det hele blandes i en gryde undtagen æblemose og koges op, lad det simre lidt.
    Kom æblemos i blend det hele.

    - Varm Jack Danielsen godt op i en gryde og brænd spritten... PAS PÅ HØJE FLAMMER; Gør det ikke under emhætten.

    - Hæld whiskien i saucen alt efter hvor meget whiskie smag man vil have.
    Ønsker man en lidt røget smag kan man tilsætte lidt Liqued smoke.

    - Lad det hele køle af. Saucen kan gemmes i rimelig lang tid i køleskab.

    Håber i kan lide den fantastiske BBQ sauce med en let syrlig smag som passer perfect til alt BBQ

    Velbekommen

  • Pulled Pork fra Cafe klint

    INDGREDIENSER
    Opskrift til ca 5 kg Pulled Pork
    RUBen mixes i en skål og nakkestegen gnides godt ind og pakkes i klar cellofan Gem lidt at krydder blandingen.
    Nakkestegene skal stilles koldt i ca 10 timer. Gerne længere

    - Tænd ovnen på ca 100 C herefter flettes en kurv af bacon strimler ca 1 kg pr steg.
    -Stegene lægges på baconen og pakkes helt ind, husk at fjerne cellofan først.
    -Stegene lægges på en rist og det sidste krydderi drysse over.... Sæt en dyb bradepande under stegene og fyld godt op med æblejuice og vand, lad stegen stå i ca 10 timer.(natten over, den skal have en kerne temp på ca 88-90C )
    -Sluk for ovnen og lad stegen hvile i 4-5 timer.
    - Fyr op i weber grillen med svag varme ca 140 c max...
    -læg stegene på så de får indirekte varme og kom træflis Hickory på ( som er gennemvædet af vand og Jack Daniels) Husk ikke for meget af gangen, røgen skal kun lige pifte den op.ikke for meget ...
    -Gør dette jævnligt over de næste 4-5 timer.
    -Stegen skal gerne have en kerne temp på 93C så er den færdig og så skal den bare trækkes fra hinanden, mixes i en stor skål med BBQ souce... og wupti klar til servering i burger bolle med coleslaw, eller bare som kød til evt råstegte kartofler

    Velbekommen

  • BBQ RUB

    INDGREDIENSER
    8 spsk brun farin
    4 spsk stærk paprika
    2 spsk sød paprika
    2 spsk røget paprika
    3 spsk sennepspulver
    2 spsk hvidløgspulver
    2 spsk salt
    3 tsk chilipulver
    3 tsk cayennepeber
    2 tsk stødt spidskommen
    2 tsk stødt koriander
    Masser af friskkværnet peber

    Tilsæt Liquid smoke i små mængder alt efter ønske.